Thyregod med K3 – efterårsferien 2018

Onsdag
Fin togtur herover med lidt bordbanken aka. cup-song til at holde resten af kupeen på dupperne. Svømmerne er en fornøjelse at rejse med og vi mistede ikke en eneste på vejen. Fra stationen gås hurtigt til Thyregods badeland-svømmehal-fritidscenter-fritidshjem, hvor vi bor, svømmer, sover og spiser de næste fem dage.
 
Det var et dejligt gensyn med Lone som er den ansvarlige for alt, og med hvem alt kan lade sig gøre. Hun laver derudover mad efter børnenes hoved. Pigerne blev i år installeret i hokey-rummet, mens drengene fik danse-rummet.
 
Svømmerne er på turen delt i fire grupper med fokus på at have det godt, men også med fokus på at skabe nye relationer. Svømmerne løser forskellige opgaver og spiser sammen i disse grupper. Grupperne fik navne: Kong Fu Mester Hai, Firesharks, Svømmefødderne og Dametoiletterne!
 
Træningspas onsdag var med fokus på flyben. Der var ventet ’næsevand’ og en del af svømmere derfor udstyret med næseklemmer. Men vandet var for de fleste ikke så slemt, som de huskede det. Nogen synes endda at vandet var rigtig godt. Efter træningspasset serveres kakao, frugt og kiks – for blodsukkeret og for forkælelsen. Derefter fik svømmerne lov til at udforske stedet: svævebanen, badmintonhallen, lego-kassen, tegnesager og pokerspil.
 
Før aftensmad fik svømmerne til opgave at vælge individuelle fokuspunkter: på længere sigt (hvad vil jeg have opnået til sommer?) og på kort sigt (hvad vil jeg opnå i løbet af trænings-samlingen?).
 
Til aftensmad have Lone lavet pasta med kødsovs, ’sorteret grønt’ og isbomber til dessert = alle glade.
 
Der ringes af og børstes tænder inden udstrækning og lydbog (Sabriel) kl 20, og kl 21 går alle svømmere til køjs. I løbet af natten fik vi skiftet de utætte luftmadrasser ud med alt godt fra puderummet :-S Men alle fik en god nats søvn.
 
 
Torsdag
Morgenmad består af the, kaffe, smør, ost, marmelade og kødpålæg, rugbrød, rundstykker, havregryn, cornflakes, mælk og sukker.
Torsdagens morgenpas var med fokus på rygcrawl.
 
Efter træningspasset var der organiseret et lille løb mhp. at få svømmerne lidt rundt i lokalmiljøet: ”Operation Thyregod”. De var bland andet på besøg 1) hos Kaj på 80 år, indfødt og tidligere landmand med hænder så store som??? De var store!
2) I den lokale kirke, hvor Grundtvig er konfirmeret, og
3) ved den lokale bager, som stod klar med overraskelser i form af hindbærsnitter.
Torsdagens eftermiddagspas var med fokus på flyben og derefter hårdt arbejde i enten brystsvømning eller fly. Til aften fik vi ris, kartofler, kylling, karrysovs, peanuts, ananas og sorteret grønt. Lidt badminton i hallen og Andreas B stødte til truppen. Udtrækning, historie og putning.
 
 
Fredag
Morgenpas i fin stil. Herefter var der i anlednings af efterårsferien opsat et hoppeland i hallen, som svømmerne fik mulighed for at boltre sig i et par timer.
 
Aftenpasset var lidt hårdere. Her skulle svømmes 2 x 2 x 25 m maks, 2 x 2 x 35 m maks, 2 x 2 x 50 m maks; første runde i crawl, anden runde i fly, ryg eller bryst. Svømmerne har mulighed for at tjene point til deres hold ved at gå under individuelt beregnede mål-tider.
 
Lørdag
Morgenpas med LYKKEHJULET. Holdet Kong Fu Mester Hai dystede mod Firesharks og Svømmefødderne dystede mod Dametoiletterne. Steder, tegneserier, personer og talemåder skal gættes. Man kan svømme sig til konsonanter og købe vokaler for opnåede point. Når hjulet spinner lander holdet på en svømme-serie af ca. 5 minutters varighed, f.eks. variable sprint, balancemester, baglæns-svømning, vand spinning og undervands-løbebånd med Fantastiske Felix etc. Der optjenes point per hold.
 
Drengene snakker lidt med trænerne om ’mandeopførsel’ når man er ude og hjemme: hvornår er det ok at give den gas med ’mandeting’ i omklædningen, hvornår skal man nedtone det lidt og hvornår er det ikke ok?
 
Om formiddagen er holdene igennem en fire-stations-øvelse hvor der skal: 1) bygges et akvarium af lego, 2) laves en hold-dans à la jump-style, 3) laves en træner-parodi og 4) en salgstale der kan få folk til at flytte til Thyregod. Svømmerne optræder med det hele om aftenen og tildeles point per hold.
 
Efter frokost bliver der øvet på hold-opgaverne, spillet badminton og bordtennis og der er fællessnak om hvordan vi gør det godt for hinanden at gå på K3.
 
Eftermiddagspas med djævlen for de gamle K3’ere (korte distancer med kort og derefter faldende starttid), og et stadig hårdt men mere teknik-præget program for de nyere K3’ere.
 
Efter eftermiddagspas havde vi alle en halv times adgang til vandland. Lone serverede skinke, flødekartofler og pandekager med is til vores farvel-middag og svømmerne underholdt med show. Holdenes samlede point-summer konverteredes til hit-mix.
    

Søndag
Søndag morgen fik vi dobbelt-morgenmad rundt om træningspasset, hvor alle skulle øve deres egen stævneopvarmning og derefter fik en 50, 100 eller 200 m på tid. Herefter ryddede holdene op i fritidsklubben og toget tog os hjemad.
 
Vi har utroligt nok endnu ingen syge, og ingen med sælhunde-hoste med hjem – så det er ret fantastisk.
 
Tak for lån af jeres dejlige børn – trænere og holdleder