Privat svømning og særlige behov

Helsingør Svømmeklub er stor forening, og vi har mange forskellige typer medlemmer med forskellige behov. Dem vil vi, hvor det er muligt, gerne vil imødekomme.
 
Særlige behov 
 
Har du eller dit barn et særligt behov, eller udfordringer omkring undervisningen, forsøger vi at hjælpe, hvis det er muligt. Har du et barn med en diagnose, sygdom eller er særligt sensitiv kan I kontakte klubbens kontor, således at vi sammen kan finde det bedste hold eller undervisningsmodel for dig eller dit barn. 
 
Du kan kontakte klubbens kontor på mail uafdelingen@svommeklubben.dk eller telefon 42 75 22 29 i vores telefontid. 
 
Privat svømning 
 
Udover vores svømmehold tilbyder Helsingør Svømmeklub også privat lektioner, hvor du er 1 til 1 med en svømmetræner. Det er et helt individuelt forløb, som tilpasses efter behov, og aftale mellem jer og klubben, samt tilknyttet træner. Det kunne eksempelvis være et vandskræksforløb, crawl forløb, finpudsning af teknikken eller andet. Kun fantasien sætter grænser.

Selve undervisningen finder sted i svømmehallens almindelige åbningstider, og aftales indbyrdes mellem jer og svømmeklubben.

Prisen er 500 kr. pr. undervisnings gang, som ca. svarer til en time. Ved længerevarende forløb kan der tilbydes en rabatordning.

Er du interesseret i privat svømning kan du kontakte kontoret på mail uafdelingen@svommeklubben.dk eller telefon 42 75 22 29 i vores telefontid.
 
Andre behov
 
Svømmehallen har forskellige hjælpemidler til rådighed, som f.eks. klapvogne, højstole til badet, rullestole til omklædningen samt handicapomklædningsrum. 
 
I vores store klublokale er der højstole, mikroovn og køkken til fri afbenyttelse før eller efter svømning. 
 
Har du et særligt behov, eller spørgsmål til dine muligheder kan du kontakte kontoret på mail uafdelingen@svommeklubben.dk
eller telefon 42 75 22 29 i vores telefontid.