Klik her for at oprette en profil
 
 
Træningslejr i Nørresundby, påsken 2018  
 
 Svømmernes dagbog
 
Søndag d. 25. marts 2018
Kære dagbog,
Vi er endelige kommet frem. Det tog os ca. 6 timer. Vi havde den bedste bus-tur herover. Da vi kom frem var vi rigtig trætte, og ville se vores værelser. Drengene gik oven på og så deres. Mens vi skulle ned i kæleren, og vi fik af vide, at vi alle skulle sove sammen i en sovesal.
Efter vi havde haft lidt tid til pakke ud, så skulle vi ned og træne i vandet. Vi var alle overraskede over hvor godt vandet var, og at der ikke var så meget klor i vandet.
Senere på dagen var alle færdige med at træne og var godt udmattede. Vi var meget sultne, vi fik serveret buffet. Det smagte fantastisk! Efter vi havde spist var vi klar til at sove og klar på en nye dag, hvor vi skal fejre Fiona fra Junior-holdets fødselsdag.
Kærlig hilsen,
Filippa Martinsen og Mathilde Ramsgaard, K3
 
  
 
 
Mandag d. 26. marts 2018
 
I dag blev Fiona Burmester's fødselsdag fejret og hendes seng var selvfølgelig fint pyntet op.
 
 
Tirsdag d. 27. marts 2018
 
Kære dagbog,
Det er tirsdag, og dermed den 3. dag på træningslejren. Hver morgen har vi spist morgenmads-buffet som består af: brød med pålæg, havregryn, cornflakes, juice og frugt. K3 pigerne er flyttet ud af vores kælder, så nu er det kun k2, junior og k1 pigerne, der sover sammen. Selvom der er mange der snorker og hoster, har vi formået at få lidt søvn.
Ca. 1 kilometer væk fra idrætscenteret ligger der en netto og en fakta, hvor vi køber mange kiks og kakao.

Selvom vi kun har trænet 4 gange, startede vi hårdt ud og ser frem til flere hårde træningspas. Efter en god og lang træning ser vi alle frem til næste træning, som kun adskilles af en lækker frokost som består af: pasta, kartofler, salat, brød, kød mm. #lifeisnice.

På træningslejrene er der jo altid et socialt arrangement, så det er der selvfølgelig også i år. I år er vi blevet inddelt på 4 colleger, de såkaldte: griffendor, huffelpuf, ravenclaw og sletterrin. Så går det ud på at samle flest point (slik) til sit college, point får man ved at være positiv, hjælpe andre og træne godt. På torsdag skal vi så optræde i ’’har Helsingør talent’’ hvor man også kan tjene en masse point til sit college.
Efter sådan en dag er vi alle meget trætte og kaster os i vores seng for at få (for det meste) en god nat søvn.
– Freja og Amalie (Amalie Kolstrup-Tim, Junior og Freja Stenbækgård, Junior Elite/K1)
 
 
Onsdag d. 27. marts 2018
 
I dag er det Mia, Emma og Cornelia (K2 & Junior), der skriver dagbog, og vi vil fortælle hvordan dagen har været.
Vi vågnede i morges og spiste morgenmad klokken 7.00, og så havde vi træning klokken 8.00. Til morgentræningen skulle vi svømme et meget hårdt program, men som vi alle vidste ville komme - nemlig test. Test går ud på at man skal svømme 20*50 meter, og så skal man holde den samme tid på alle 20 halvtredsmetre. Det kaldes også bedste snit. Vi kunne enten vælge at svømme 20*50 crawl starttid 1 minut eller 20*50 speciale starttid 1 minut og 20 sekunder. Udover test, svømmede vi også noget ind- og udsvømning. Vi sluttede træningspasset af med en fælles udstrækning, samt kakao og snacks fra holdlederne.
Til gengæld fik vi efter træningen af vide, at vi havde fri resten af dagen. Det var dejligt med en halv fridag, da vi ellers har trænet rigtig hårdt de seneste tre dage.

Efter træningen og frokost klokken 11.00, havde vi lang tid oppe på værelserne. Tiden blev brugt på at spille Avalon, se film, snakke med hinanden og hygge. Da klokken blev 15, gik K2 en tur med trænerne for at få lidt frisk luft. Det var meget dejlig at få frisk luft, da kloren godt kan give en ondt i halsen, når man er i en svømmehal i lang tid.

Sådan her ser det ud, når svømmerene fra K2 spiller Avalon i pauserne:
 
I starten af træningslejren er vi blevet delt op i fire kollegier ligesom i Harry Potter - Gryffindor, Slytherin, Ravenclaw og Hufflepuff). Til hvert måltid har vi så fået tildelt eller frataget point afhængigt af, hvad vi har gjort. Man kan fx få tildelt point, hvis man har hjulpet en af de små eller svømmet godt den dag. Men man kan også få frataget point hvis man fx har haft dårlig attitude eller gjort noget andet dumt. Efter aftensmaden i dag var det Slytherin, der førte - tæt efterfulgt af Gryffindor.
Sammen med vores kollegier skal vi lave to shows, da vi i morgen tidlig skal holde ‘Har Helsingør Talent?’. Det bliver rigtig sjovt at se alle svømmerene optræde, og vi har forberedt os rigtig meget.

Det har været en god dag i dag, og vi ser frem til at træne de sidste tre træninger på lejren.
 
 
Billeder fra K3's dryland
      
 
      
 
Billede fra dagens tur i badeland
 
 
K2-trænerne på skamlerne 
 
 
 
Torsdag d. 28. marts 
 
Billeder fra de sidste par dage og videoer fra torsdagens underholdning med "Har Helsingør talent?"
 
       
 
      
 
 
Har Helsingør talent? 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Informationer før afrejse