Til babysvømning stimuleres dit barns sanser, muskulatur og motorik. Til babysvømning får du og dit barn en unik mulighed for samvær og nærvær, og sammen kan i opleve et nyt element.
Dit barn er klar til at svømme, når det vejer 4 kg og har en lægt navle. Du kan altså i nogle tilfælde begynde til babysvømning allerede, når dit barn er 6 uger.
Tryghed, nærvær og glæden til vand
På vores babyhold øver vandtilvænning og motorisk udvikling igennem leg for at opnå tryghed i vandet. Igennem lege og enkle øvelser bliver du og dit barn guidet igennem vandets forskellige facetter.
På vores babyhold fokuserer vi på glæden til vand, relationen mellem barn og voksen samt sikkerhed.
Vigtig info
Barnet har kun én ledsager med i vandet. Vi anbefaler, at det er samme ledsager i vandet med barnet så vidt muligt hver gang. Hvis I skifter ledsager undervejs, så opfordrer vi til, at I derhjemme snakker sammen om hvad de forskellige øvelser går ud på og hvad dit barn kan, således at dit barn får mest muligt ud af undervisningen.
Som ledsager er det vigtigt at du selv udviser glæde ved vandet, da andet vil kunne påvirke barnets oplevelse af vandet. Hvis du ikke selv er glad for vand, er det vigtigt at du fortælle dette til din svømmetræner, således vi sammen kan tage små skridt frem og I begge får en god oplevelse.
Der er klapvogne til låns ved indgangen, men vær opmærksom på at de ikke kan ligges ned. I er velkommende til at medbringe jeres egen autostol.
Når I svømmer skal i bruge badeble samt badedragt/badebuks.
I er velkommende til at amme/give flaske inde både i omklædning, i babybassinet eller på bænken ved siden af babybassinet, hvor der er ro. Det kan være en god ide, at give mad til de helt små ved bassinet, da de forbinder mad med tryghed.
Både før og efter svømningen kan i gøre brug af svømmeklubbens klubhus, hvor der er sofaer, højstole og mikroovn.