Lørdagsmorgenmad

 

Hver lørdag morgen efter træning serveres morgenmad for svømmere på K1, K2, K3, K4 og K5. Formålet med morgenmaden er dels socialt, hvor svømmerne kan mødes til hygge og snak med eget hold og på tværs af holdene. Dels får forældrene mulighed for at mødes og bidrage til og være en del af klubbens fællesskab.

Morgenmaden er drevet af os forældre, hvilket betyder, at hver svømmers forældre skal hjælpe hinanden med serveringen af morgenmaden 1-2 gange på en sæson. Der bliver hængt en plan op i gangen for hvem der har ansvaret hvilke dage. Hvis man er forhindret i at lave morgenmad den tildelte lørdag, skal man selv finde en anden at bytte med.

K2, K3 og K4 spiser ca. 9-9.45. K1 er senere færdig med deres træningspas. Det forventes ikke at man bliver til K1 er færdig, men maden skal sættes på køl, så K1 selv kan tage det.

 

Arbejdsopgaverne i forbindelse med morgenmaden er følgende:

- Brød, mælk og smør hentes hos Brødsnedkeren i Humlebæk (det er betalt)

- Juice, Kakaomælk, pålægschokolade og syltetøj findes i containeren (nøgle til containeren findes i nøgleboksen ved køkkenet. Nøgleboksen har kode ”2019”)

- Bordene dækkes med juice og kakaomælk – brød, smør, pålægschokolade og syltetøj sættes op som buffet i køkkenet.

- Oprydning efter morgenmad: Borde tørres af, gulvet fejes og opvasken tages. Alt stilles på plads i skabe, inkl. kander og fade.

- Brød til K1 pakkes i poser og stilles på bordet. Smør, syltetøj etc. sættes i køleskabet.

- Skrald smides i container udenfor.

- K1 rydder op efter sig selv.

Vores sponsorer